Indlæg

Presset på tid? Sådan får du planlagt træningen

Rigtig mange lever i en presset hverdag, hvor det kan være svært at få tid til det hele. Med et fuldtidsjob og måske også en familie kan det være svært at få tid til det hele. For mange betyder tidspresset, at motionen bliver nedprioriteret eller i værste fald måske slet ikke dyrket. Men det er i virkeligheden super ærgerligt, for når du dyrker motion regelmæssigt får du faktisk mere overskud i hverdagen. I denne artikel giver vi dig 7 gode råd, som bør hjælpe dig med at bevare træningen i en presset hverdag. Råd nr. 1
Udnyt tiden maksimalt og stå tidligt op i weekenden. Når familien stadig sover, har du masser af kvalitetstid til dig selv, som du med fordel kan udnytte til at få dyrket noget motion. Råd nr. 2
Sørg for at planlægge din træning – gerne en uge af gangen. Så kan du skrive dine træningsdage ind i kalenderen og på den måde ved du allerede, hvilke dage på ugen, der bør dedikeres til træning. Råd nr. 3
I stedet for at se tv om aftenen kunne du i stedet bruge tiden på at få løbet …

Sådan får du en flad mave

Det er faktisk ikke så svært at få en flad og veltrænet mave. Selvfølgelig kræver det nogle faste rutiner og øvelser, men der går ikke lang tid før du vil kunne se resultaterne og dermed blive motiveret for at holde fast i de nye vaner. Følg nedenstående råd og se hvordan din mave begynder at se fladere og mere fast ud. 2 stk. om dagen  Sundhedsstyrelsen anbefaler seks stykker frugt om dagen, men hvis målet er en flad mave, så bør du skære antallet ned til to. Frugten er fyldt med vitaminer og fibre, men de indeholder samtidig en del frugtsukker, som kan sætte sig som ekstra fedt på maven. Sørg for at få rigeligt med søvn
Sørger du for at få sovet otte timer om dagen? Hvis du sover langt mindre, kan det sagtens være en af årsagerne til, at du ikke kan komme af med de ekstra kilo på maven. Som hovedregel er det bedst at sove kl. 22.30 de fleste dage, da kroppen restituerer mellem kl. 22 og o2. Det er derfor ikke specielt smart at dyrke hård træning og så vente med at gå i seng til kl. …

Yoga er mere end bare god træning

Lyder barnets stilling, hundestræk, krigerstilling og ’Namaste’ velkendt i dine ører eller har du lidt svært ved at placere, hvor ordene kommer fra? Hvis du ikke ved det, så har du nok ikke prøvet at deltage i en yogatime før. Måske tænker du, at yoga ikke er noget for dig? Men når du har læst alle de gode ting, som du kan få ud af at dyrke yoga, så tør vi godt vædde på, at du får booket en prøvetime inden så længe. Bedre sexliv
Åh, hvem kunne ikke tænke sig et bedre sexliv? Når du dyrker yoga får du blodet omkring underlivet til at strømme bedre. Du styrker også muskulaturen, hvilket også har en positiv effekt. Yoga skulle også hjælpe dig med at opnå en større tilfredsstillelse med dig selv og din krop
Yoga med menneskets bedste ven
Ja, du læste rigtigt. Du kan dyrke yoga med din hund J Det har vist ikke rigtigt manifesteret sig i Danmark endnu, men hos amerikanerne er denne form for yoga allerede vældig populær. Men hvis du aldrig har dyrket yoga før kan det godt være, at du skal prø…

Sidestik

Sidestik
Av, av, av! Du oplever en skarp, dyb, krampende smerte i siden af maven, helt oppe under ribbenskanten, og for hvert skridt øges smerten. Møg-irriterende og ubehageligt er det, og det kan ødelægge en god træning fordi du enten må stoppe eller skrue ned for tempoet.Sidestik kan forekomme i begge sider af maven, og selvom de fleste af os har oplevet det, er det endnu ikke lykkedes forskerne at finde en præcis forklaring på fænomenet.
Hvem og hvornår? Sidestik opstår typisk ved anstrengende fysisk aktivitet, oftest ved løb, svømning, spring eller ridning – og ofte når vi ikke har varmet op. Formentlig udløses sidestikket af en spændingstilstand i bughulen, ryggen eller mellem gulvs-muskulaturen, og man mener det forekommer mindst én gang om året hos 60 pct. af alle løbere. Risikoen for sidestik er højere efter et større måltid, hvor blodgennemstrømningen i mave-tarm-kanalen øges. Fænomenet er svært at forske i fordi man ikke kan fremkalde sidestik på kommando. Men man ved at der e…

Kronisk tennisalbue

Gradueret træning mest effektiv til kronisk tennisalbue  En enkel øvelse med vanddunk har vist sig at være effektiv til at mindske smerter i forbindelse med kronisk tennisalbue. Se videoklip med øvelsen. Træning og ikke pause, passiv behandling eller medicin er den mest effektive intervention til kronisk tennisalbue.
Den svenske forsker Magnus Peterson har i forbindelse med sin ph.d.-afhandling vist, at træning er effektiv til at mindske smerterne i det kroniske stadie.
Træningen skal være gradueret (stigende belastning), og både ekscentrisk og koncentrisk træning anbefales. Ekscentrisk træning har dog en hurtigere effekt end koncentrisk.

Træning med vanddunk Træningen er enkel at gennemføre. Man har brug for en 5-liters vanddunk og en stol med armlæn. Træningen gennemføres dagligt – på samme tidspunkt hver dag – i tre måneder. Fyld vand i dunken: 1 liter for kvinder og 2 liter for mændene.
Vægten øges en gang om ugen ved at hælde 1 dl vand mere i dunken, så der til sidst er 2,2 liter …

Fysioterapi

Der er mange forskellige opfattelser af hvad fysioterapi egentlig er
Der er mange forskellige opfattelser af hvad fysioterapi egentlig er. Faget er under konstant udvikling, idet forskningen løbende undersøger hvordan vi holder os så sunde som muligt. Dette medvirker at rammerne for fysioterapi i større eller mindre grad varierer.
Funktionel bevægelsesevne er en kernedimension af, hvad det vil sige at være sund. I fysioterapi  arbejder jeg med henblik på at udvikle, vedligeholde eller genoprette maksimal bevægelse og funktionsevne livet igennem.

Min omfattende viden om kroppen og dens bevægelsesmæssige behov og potentiale er afgørende for udvælgelsen af strategier for diagnosticering og behandling. Derfor er det vigtigt at den første undersøgelse sker fyldestgørende gennem optagelse af anamnese/patient-historie, screening og anvendelse af specifikke test og måleredskaber.

Diagnose og prognose opstår gennem undersøgelse og evaluering og repræsenterer resultatet af den kliniske ræsonner…

Stabilitetstræning

Stabilitetstræning – få en stærk krop og træn dig ud af skader og smerter

Stabilitetstræning bygger på Fysio-Pilates, som kombinerer Pilates og fysioterapi. Det handler om muskelkontrol, bevægelseskvalitet og stabilitet. Alle kan være med.

”Den fysisk overlegne vinder kampen”. Sådan siger Peter Schmeichel, der gennem mange år kastede sine 100 kg rundt på fodboldbanen og aldrig veg for en modstander. Det kostede ham en ryg, der stadig driller. Han beskytter den med Pilates, som bygger på princippet om core-træning.

I Stabilitetstræning træner vi de store og kraftige muskler i at slappe af når de ikke behøver at være aktive. I stedet styrkes kroppens små dybe muskler, som har en afgørende betydning for stabiliteten i kroppen. Hvis man ikke behersker den indre stabilitet, vil man, når man træner de ydre og større muskler, bygge på et ustabilt fundament og risikere at slide skævt og gøre muskel-ubalancen større.

Når den naturlige balance er genoprettet, kan man så, alt efter hvad man skal …