Opslag

Viser opslag fra november, 2017

Sidestik

Sidestik Av, av, av! Du oplever en skarp, dyb, krampende smerte i siden af maven, helt oppe under ribbenskanten, og for hvert skridt øges smerten. Møg-irriterende og ubehageligt er det, og det kan ødelægge en god træning fordi du enten må stoppe eller skrue ned for tempoet.Sidestik kan forekomme i begge sider af maven, og selvom de fleste af os har oplevet det, er det endnu ikke lykkedes forskerne at finde en præcis forklaring på fænomenet. Hvem og hvornår? Sidestik opstår typisk ved anstrengende fysisk aktivitet, oftest ved løb, svømning, spring eller ridning – og ofte når vi ikke har varmet op. Formentlig udløses sidestikket af en spændingstilstand i bughulen, ryggen eller mellem gulvs-muskulaturen, og man mener det forekommer mindst én gang om året hos 60 pct. af alle løbere. Risikoen for sidestik er højere efter et større måltid, hvor blodgennemstrømningen i mave-tarm-kanalen øges. Fænomenet er svært at forske i fordi man ikke kan fremkalde sidestik på kommando. Men man ved

Kronisk tennisalbue

Gradueret træning mest effektiv til kronisk tennisalbue  En enkel øvelse med vanddunk har vist sig at være effektiv til at mindske smerter i forbindelse med kronisk tennisalbue. Se videoklip med øvelsen. Træning og ikke pause, passiv behandling eller medicin er den mest effektive intervention til kronisk tennisalbue. Den svenske forsker Magnus Peterson har i forbindelse med sin ph.d.-afhandling vist, at træning er effektiv til at mindske smerterne i det kroniske stadie. Træningen skal være gradueret (stigende belastning), og både ekscentrisk og koncentrisk træning anbefales. Ekscentrisk træning har dog en hurtigere effekt end koncentrisk. Træning med vanddunk Træningen er enkel at gennemføre. Man har brug for en 5-liters vanddunk og en stol med armlæn. Træningen gennemføres dagligt – på samme tidspunkt hver dag – i tre måneder. Fyld vand i dunken: 1 liter for kvinder og 2 liter for mændene. Vægten øges en gang om ugen ved at hælde 1 dl vand mere i dunken, så der til sidst er

Fysioterapi

Der er mange forskellige opfattelser af hvad fysioterapi egentlig er Der er mange forskellige opfattelser af hvad fysioterapi egentlig er. Faget er under konstant udvikling, idet forskningen løbende undersøger hvordan vi holder os så sunde som muligt. Dette medvirker at rammerne for fysioterapi i større eller mindre grad varierer. Funktionel bevægelsesevne er en kernedimension af, hvad det vil sige at være sund. I fysioterapi  arbejder jeg med henblik på at udvikle, vedligeholde eller genoprette maksimal bevægelse og funktionsevne livet igennem. Min omfattende viden om kroppen og dens bevægelsesmæssige behov og potentiale er afgørende for udvælgelsen af strategier for diagnosticering og behandling. Derfor er det vigtigt at den første undersøgelse sker fyldestgørende gennem optagelse af anamnese/patient-historie, screening og anvendelse af specifikke test og måleredskaber. Diagnose og prognose opstår gennem undersøgelse og evaluering og repræsenterer resultatet af den kliniske

Stabilitetstræning

Stabilitetstræning  – få en stærk krop og træn dig ud af skader og smerter Stabilitetstræning bygger på Fysio-Pilates, som kombinerer Pilates og fysioterapi. Det handler om muskelkontrol, bevægelseskvalitet og stabilitet. Alle kan være med. ”Den fysisk overlegne vinder kampen”. Sådan siger Peter Schmeichel, der gennem mange år kastede sine 100 kg rundt på fodboldbanen og aldrig veg for en modstander. Det kostede ham en ryg, der stadig driller. Han beskytter den med Pilates, som bygger på princippet om core-træning. I Stabilitetstræning træner vi de store og kraftige muskler i at slappe af når de ikke behøver at være aktive. I stedet styrkes kroppens små dybe muskler, som har en afgørende betydning for stabiliteten i kroppen. Hvis man ikke behersker den indre stabilitet, vil man, når man træner de ydre og større muskler, bygge på et ustabilt fundament og risikere at slide skævt og gøre muskel-ubalancen større. Når den naturlige balance er genoprettet, kan man så, alt efter hvad