Kronisk tennisalbue

Gradueret træning mest effektiv til kronisk tennisalbue 

En enkel øvelse med vanddunk har vist sig at være effektiv til at mindske smerter i forbindelse med kronisk tennisalbue. Se videoklip med øvelsen. Træning og ikke pause, passiv behandling eller medicin er den mest effektive intervention til kronisk tennisalbue.
Den svenske forsker Magnus Peterson har i forbindelse med sin ph.d.-afhandling vist, at træning er effektiv til at mindske smerterne i det kroniske stadie.
Træningen skal være gradueret (stigende belastning), og både ekscentrisk og koncentrisk træning anbefales. Ekscentrisk træning har dog en hurtigere effekt end koncentrisk.

Træning med vanddunk

Træningen er enkel at gennemføre. Man har brug for en 5-liters vanddunk og en stol med armlæn. Træningen gennemføres dagligt – på samme tidspunkt hver dag – i tre måneder. Fyld vand i dunken: 1 liter for kvinder og 2 liter for mændene.
Vægten øges en gang om ugen ved at hælde 1 dl vand mere i dunken, så der til sidst er 2,2 liter hos kvinderne og 3,2 liter hos mændene.
Man må godt opleve en let ømhed som følge af træningen, men den skal være aftaget i løbet af et døgn. Hvis ømheden ikke aftager skal træningsbelastningen sænkes.

Træning langt bedre end pause

Magnus Peterson finder, at hjemmetræning giver langt bedre effekt end at vente og se, om det skulle gå over. Han har i forbindelse med afhandlingen undersøgt, hvilke former for behandling læger og fysioterapeuter anvender til patienter med kronisk tennisalbue.
Lægerne anvender i stor udstrækning antiinflammatorisk medicin, hvilket det ifølge Magnus Peterson kan undre, da der i det kroniske stadie ikke er tale om inflammation.
Fysioterapeuter anvender forskellige typer for passiv behandling, men træning var den mest almindelige behandlingsmetode.

Øvelsen


Denne øvelse gennemføres en gang dagligt i tre måneder. Øg belastningen hver uge.
1. Udgangsstilling: maksimal dorsalfleksion. Sænk dunken langsomt (5 sekunder).
2. Løft dunken hurtigt (ca. 1 sekund) til udgangsstilling.
Gentag 15 gange efterfulgt af en pause på 30-60 sekunder. Hverefter proceduren gentages endnu to gange (45 repetitioner af øvelsen)

Kommentarer

Populære indlæg fra denne blog

Sidestik

Fysioterapi